Der følger et stort ansvar med, når du ejer en Staffordshire Bull Terrier, ikke kun et ansvar for din egen hund, men også overfor alle andre ejere af denne race.
Handler ejere ubetænksomt eller uansvarligt i en situation, hvor han/hun er sammen med sin Staffordshire Bull Terrier, kan det få store konsekvenser for alle, der ejer en Staffordshire Bull Terrier.
Vi skal alle være vores ansvar voksent.
Det indebærer, at alle ejere af Staffordshire Bull Terriere skal være gode ambassadører for racen, så folk, der møder dem, får et godt indtryk af ejere og hunde.
Restriktioner, mundkurv og forbud kan ramme Staffordshire Bull Terrieren, hvis der sker bid på andre hunde, dyr eller mennesker.
Det er gennem gode ambassadører og positiv ’branding’, at vi får resten af befolkningen til at se Staffordshire Bull Terrieren for, hvad den er: En kompakt logrende lille hund med et stort hjerte, der siger sjove lyde, og som elsker børn og voksne.
Avl på hunde kræver et stort stykke arbejde, stor viden og ansvarlighed.
Velfungerende hunde kræver også fornuftige ejere, der sætter sig ind i racen som helhed, og gør en indsats for at præge hunden i størst muligt omfang. Prægning på mennesker i alle aldre, på mange forskellige hunderacer gennem træning og leg i hverdagen, gør at man får hunde som er tilpasningsvenlige og velafbalancerede. Hunde som disse vil meget sjældent reagerer uhensigtsmæssigt ved usikker optræden.
Desværre kan mennesker med de forkerte intentioner eller manglende viden gøre stor skade for en race. Personer, som disse sætter sig ikke ind i hvor stort og omfattende en opgave, det er at opdrætte hunde. Købere til disse hvalpe udvælges ikke med stor omhu og de nye ejere får ikke den nødvendige rådgivning og støtte. Hvalpe der ikke opfostres korrekt, mangler prægning og ikke kommer ud til nøje udvalgte ejere, er et problem der påvirker racens image i en negativ retning.
Overvejer du at avle på din hund - han som tæve – påtager du dig et ansvar for racens fremtid. Se kritisk og ærligt på dens temperament, sundhed og udseende.