Home
Race Repræsentanter
Arrangementer
FCI Resultater
Galleri
Månedens Foto
Race Info
SBT Historie
Sundhed-Sygdom
Regler
SBT Kenneler
Køb Af Hvalp
Avls Hanner
Nannydog
Nyheder
Links
 

 NYHEDER

23/4-2010

Opfordring!

Christian H. Hansen fra partiet FOKUS arbejder meget hårdt for, at et raceforbud ikke bliver en realitet.
Der opfordres derfor til, at vi støtter hans store stykke arbejde, ved at skaffe underskrifter til FOKUS, så de kan stille op til valg.

Støtten foregår ved at man downloader og indsender en vælgererklæring, hvor man støtter, at FOKUS kan blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Proceduren er desværre lidt omstændig, der findes dog en lille vejledning på dette link: http://www.partietfokus.dk/stoet.php

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22/4-2010

Følg med i lovprocessen, som afgører mange hunde og menneskers skæbner med et hårdt slag, med mindre det vil lykkes, at få Retsudvalget og Justitsministeren, til at lytte på fornuft

http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20091/lovforslag/L163/index.htm

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22/03-2010

Justitsministeriet har udsendt en kommenteret høringsoversigt. Du kan læse HER

Bemærk: INTET er vedtaget endnu

Der er AL god grund til, at vi alle fortsat er ansvarlige og bevidste om vores rolle i samfundet, som kompetente Staffordshire Bull Terrier ejere. Også når loven ændres, opfordres det til, at alle fortsætter med at udvise respekt for de mennesker og hunde vi møder og passerer på gaden.

Bettina

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

17/03-2010

Dansk Kennel Klub oplyser:

Forslag om ændring af hundeloven
Justitsministeren forventes i løbet af onsdagen at fremsætte forslag om ændring af hundeloven. De 13 racer, som der i foreslås forbudt er følgende:

· pitbull terrier
· tosa inu
· amerikansk bulldog
· boerboel
· fila brasileiro
· dogo argentino
· amerikansk staffordshire terrier
· kangal
· sarplaninac
· tornjak
· centralasiatisk ovtcharka
· kaukasisk ovtcharka
· sydrussisk ovtcharka

Så snart lovteksten er offentliggjort, vil den blive bragt her på hjemmesiden.

http://www.dansk-kennel-klub.dk/337/1/1/3585

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

16/03-2010

Statsministeren oplyser idag i sit Tirsdags Pressemøde, at der vil blive fremlagt forbud og restriktioner mod 13 hunderacer! Se indslaget HER

Hvornår den endelige liste kommer, og hvad det endelige lovforslag indeholder, vides ikke pt., men det er vigtigt at alle forholder sig roligt, til vi ved noget konkret!

Sørg for at holde jer opdateret på Bull Image Gruppens hjemmeside!

Jeg håber på det bedste, og forventer det værste!

Bettina

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

06/03-2010

Justitsministerens svar på henvendelse fra Knud Dahlgaard:
Læs det her

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

02/03-2010

Tilmeldingsfristen til Ekstraordinært Racemøde er udløbet, og der har været overvældende og flot interesse.

Vi forventes at blive 62 til mødet, og jeg kan oplyse, at der ikke serveres noget på racekassens vegne. Skulle  nogen derfor føle sig til det, er man mere end velkommen til at medbringe lidt godt til de fremmødte.

Drikkevarer kan købes i det tilhørende cafeteria.

Der skal vælges en ordstyrer søndag og jeg ønsker 2 referanter, som kan kommunikere og få skabt referat hurtigst muligt efter mødet.

Vel mødt og jeg håber på et konstruktivt og informativt møde.

Bettina

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

09/02-2010

 

Erik Westengaard er d.d. fratrådt som ansv. racerepræsentant med øjeblikkelig varsel

 

Bettina Frederiksen fortsætter til nye repræsentanter indtræder

 

Der varsles om kandidatur i aprilnummeret af Terrier Nyt

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

08/02-2010

 

!! Indkaldelse til Ekstraordinært Racemøde !!

 

7. marts 2010 kl 12-16
Tommerup Hallerne
Tallerupvej 85
5690 Tommerup, Fyn

 

Ekstraordinært Racemøde - Dagsorden er som følger:

 

1. Staffordshire Bull Terrier gruppen og udmeldingen af BIG

2. Delbetænkningen og de kommende høringer i Folketinget

– svar, forklaringer samt Høringssvar fra SBT

3. Opfølgning vedr. årligt SBT Skue Fyn 2010

 

Der forventes indkaldelse til Ordinært Racemøde igen juni eller juli måned. Dato er endnu ikke fastsat.

 

Tilmelding skal ske til bettina@wenk-staff.dk senest 1. marts, så der kan skaffes andet lokale, i tilfælde af flere tilmeldte end først antaget.

 

Der udsendes indkaldelse til medlemmerne pr. brev snarest!

Erik & Bettina

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

07/02-2010

 

Grundet en virkelig god kontakt og dialog med sit lokale Folketingsmedlem, opfordrer René Ytting Langvad til at flere vil gøre det, med formålet at skabe yderligere dialog til Folketingets medlemmer. René og hans familie har haft følgende oplevelse:

 

"Lørdag eftermiddag havde vi besøg af socialdemokratiets lokale folketingsmedlem Thomas Jensen, som vi havde inviteret i forbindelse med offentliggørelsen af delbetænkningen fra Justitsministeriets udvalg om hunde. Thomas var meget overrasket over vores staff Sejers størrelse, (hvor lille en staff er) og sikkert også ov...er den kærlige velkomst han fik. Vi fortalte ham om racen og om hvorfor vi mener den er fejlplaceret på listen over farlige hunde. Thomas var meget lydhør og vil viderebringe informationerne til socialdemokratiets ordfører for dyrevelfærd, efter vi har læst dem igennem. Vi aftalte, at vi mailer alt brugbart materiale om staffen til ham og fortsætter den gode dialog"

 

Kontakt evt. René hvis du også gerne vil i kontakt med dit lokale Folketingsmedlem, og få vejledning til at komme i gang. Vi har 10 dage til Høring, så der skal handles nu – mail:ytting@mail.dk

 

Link til Folketingets medlemsliste m. adresser

 

http://www.statsrevisorat.dk/Folketinget/Medlemmer/findMedlem/2MedlemmernesAdresser.aspx

 

Erik & Bettina

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

29/01-2010

 

Når jeg som racerepræsentant ikke har ønsket at træde ind i BIG-gruppen, grunder det sig i følgende overvejelser:

 

Efter at have nærlæst betænkningen om farlige hunde, er jeg nået til den konklusion, at uanset hvor mange og velmenende henvendelser, der kommer til udvalget, vil der i formuleringen af den endelige lovtekst forekomme et forbud mod et antal racer.

 

Alle partier i folketinget ønsker handlekraft og forbud af de racer, som signalværdimæssigt udsiger at; ”her kommer en stærk muskelhund af en ”fortovsrydder” som potentielt kan overfalde og i værste fald dræbe en anden hund.” Det er derfor af yderste vigtighed, at vi som ejere af en lille familiehund understreger, at den måske ved et overfladisk øjekast kan ligne ovennævnte, men at den hverken psykisk eller fysisk har nogen som helst lighed med det ”offentlige skræmmebillede”.

 

Vi skal derfor for vores race gøre alt for, at vi ikke kommer på en sådan liste, men henvise til den model man har udarbejdet i Norge. Og netop derfor vil jeg anbefale alle at læse betænkningen.

 

Erik Westengaard - racerepræsentant

 

Dernæst skal det oplyses, at der ikke har været reel repræsentant af SBT i BIG gruppen siden 7. måned 2009, hvor tidligere racerepræsentant udtrådte. Der har været enkeltpersoner som har stillet sig til rådighed, men ingen repræsentanter.

 

Derfor finder vi det prisværdigt, at Vibeke Sørensen nu har spurgt Dorthe Jacobsen, om hun vil indtræde i BIG. Dette har Dorthe sagt ja til, og begge racerepræsentanter for SBT, finder det også som en god ide.

 

Endelig er vi dybt bekymrede på vegne af Amerikansk Staffordshire Terrier, og håber man vil finde alle argumenter frem, som kan give ro og arbejdsrum til at forebygge og forbedre på sigt. Dette gælder selvfølgelig også for Staffordshire Bull Terrier, som vi ønsker at sikre på alle måder, ikke vil ende med i den sorte gryde.

 

Som det er beskrevet fra Erik Westengaard tidligere, kan den norske model give den nødvendige ro og vi bør se længere end her og nu, og se at netop en model med DNA test samt omvendt bevisbyrde, giver endnu bedre muligheder for at holde uønskede hunde væk fra vores mål: At have vores hunde som en del af familien, som er uundværlig, når man først har oplevet den hengivenhed og kærlighed som strømmer fra en Staffordshire Bull Terrier

 

Erik & Bettina

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

27/01-2010

 

BIG Gruppen meddeler på sin side:

 

 2010.01.26 Vedr. Staffordshire Bull Terrier gruppen og BIG

Information fra DTK's bestyrelse:

Racerepræsentanten for Staffordshire Bull Terrier, har meddelt DTK's bestyrelse at man ikke ønsker at deltage aktivt i BIG gruppens arbejde. Han meddeler at Staffordshire Bull Terrier racen ønsker at tage sagen i egen hånd og ikke deltage i samarbejde med andre racer, i kampen mod et truende forbud.

Bestyrelsen i DTK beklager hans udmelding, på vegne af Staffordshire Bull Terrier.

DTK's Bestyrelse

 

Erik Westengaard er pt på rejse i Tyskland og Holland og er ikke bekendt med denne information. Jeg kan dog oplyse og bekræfte, at det er besluttet i racegruppen, at stå på egne ben for vores race.

 

Vi opfordrer til, at der holdes en pæn og sober tone på tværs af racerne.

 

Opdateres…

 

Bettina

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22/01-2010
 
Midt i denne rigtig svære tid, er desværre en kedelig nyhed:

SBT Skuet på Fyn aflyses i år!

Arbejdet for at forsøge at redde vores race, går forud for alt andet!
Skulle nogle være interesserede i at fastholde den planlagte weekend, er man velkommen til at skabe andre rammer for weekenden, da det kan være en enestående mulighed for at samles - måske for sidste gang.

Erik & Bettina

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22/01-2010

Støt vores sag!!!

Sbtdanmark.dk har på vegne af racen oprettet en såkaldt sag på ekstrabladet.dk

Sagen hedder "Red Staffordshire Bull Terrieren fra et Forbud", det er nu det gælder venner det er ved at være sidste chance for at blive hørt!

1.000 Støtter og sbtdanmark.dk får en netartikel med vores synspunkter

5.000 Støtter vi får en artikel med interview

25.000 støtter vi får 24 timers forside artikel med alt hvad dertil hører.

http://ekstrabladet.dk/minsag/article1286950.ece

Du behøver ikke oprette en bruger via nationen.dk - Du kan blot vertificere din stemme via din facebook profil.

Spred budskabet!!!

Christina

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

20/01-2010

Vi maner til ro og besindighed i SBT gruppen!!

I forbindelse med den Delbetænkning som er offentliggjort d.d. vil Erik Westengaard gå på skærmen i aften kl 17.30 i programmet Go' Aften Danmark.

Betænkningen kan hentes og læses HER :

Med i studiet vil også være velfærdsordfører Flemming Møller, samt en Staffordshire Bull Terrier, en Amerikansk Staffordshire Terrier og deres ejere!

Følg debatterne og deltag gerne, men vi opfordrer til, at I ikke lade følelserne råde i denne svære tid. Vi arbejder på højtryk for at komme med et modspil, og gør ALT vi overhovedet kan, for at redde vores elskede hunde!

Kom gerne med jeres input til os!

Erik & Bettina

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

19/01-2010

Aktivitetsudvalget har brug for din hjælp nu!

Som det ser ud pt, er Aktivitetsudvalget svækket pga helbredsmæssige årsager,så det haster med at finde personer, som vil gå ind i udvalget!

Der skal planlægges Særudstilling og SBT Skue på Fyn, og arbejdet skal snarest igang, så der kan komme meldinger ud, til alle som udstiller og i øvrigt ønsker at deltage i arrangementerne!

Skulle du have mod på at prøve dette, og vil have dine ideer og din indflydelse gjort gældende, så kontakt Skuet - Lotte : enodden@tdcadsl.dk Særudstilling - Dorthe info@deestaff.dk hurtigst muligt!

Særudstillingen er d. 26/6-2010 og SBT Skuet er fastlagt til første weekend i juni 2010, som traditionen byder.

Bettina

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

14/01-2010

SBT Skue Fyn 2010!!

Som de fleste har bemærket, ligger Verdensudstillingen meget tæt på, hvor der normalt afholdes Fyn Skue. Aktivitets Udvalget ønsker respons på, hvor mange som ønsker at fastholde Skuet? Skal det være "som altid", rykkes til efter WDS eller aflyses i år?

Vi er nødt til at vide besked meget hurtigt, da en evt flytning af skuet, vil være afhængigt af både svar, samt campingpladsens muligheder for at tilbyde os senere hen.

Send venligst svar på mail : bettina@wenk-staff.dk og så tager jeg snakken med udvalget, som så sørger for eventuelle detaljer kommer på plads.

Bettina

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

12/01-2010

Vedr. kommende avlsrestriktion:

Det er parringstidspunktet som er skæringen for, hvornår dine hvalpe kan få stamtavle. Alle parringerEFTER 1. april 2010, er underlagt restriktion om officiel HD/AD status på begge forældre.

Bettina
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

05/01-2010

Ny avlsrestriktion fra 1. april 2010

HD og AD-fotograferingskrav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD og AD status registreret i DKK.
BEMÆRK, denne restriktion er indført 1. april 2010 og omfatter hele racen.

Der gøres opmærksom på, at kravet også gælder ved anvendelse af udenlandske avlshunde. Dog kan der her søges om dispensation, hvilket skal ske i god tid inden den planlagte parring. Ansøgning herom skal rettes til Dansk Terrier Klub.

Der henvises endvidere til DKK's stambogsføringsregler.
 
Bettina
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
01/01-2010
 
Nye Racerepræsentanter!
 
 Racerepræsentant: Erik Westengaard
 
Medhjælpende Racerepræsentant: Bettina Frederiksen
 
Lad os tage godt imod dem begge, Store Staff-Hilsner
 
Christina
 
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
01/01-2010
 
Afstemmning om Mentalbeskrivelse som avlsrestriktion
 
41 medlemmer har stemt, stemmerne fordeler sig således;
 
19 JA-Stemmer
 
22 NEJ-Stemmer
 
Mentalbeskrivelse som avlsrestriktion er hermed blevet nedstemt og der vil ikke komme ydereligere afstemninger.
 
Tak for stemmedeltagelse
 
Christina
 

Til Web Christina